Medafhængighed

Psykoterapi er velegnet til

helbredelse eller frigørelse af medafhængighed og de medfølgende, voldsomme og invaliderende psykiske belastninger.

Medafhængighed forekommer i tætte mellemmenneskelige forhold.

Det kan være i parforholdet, i familien, i venneforhold,  i arbejdsforholdet  og særligt i forhold til autoriteter og overordnede. 

Medafhængighedens baggrundsdynamik, virkning og helbredelse, er beskrevet meget præcis, enkelt og tydeligt  i nedenstående artikel.

Læs artiklen, den er oplysende og god.

Artikel i Psykoterapeuten nr. 3, 2007

Af Bent Claësson.

Først når den medafhængige erkender, at han/hun selv og den afhængige er to selvstændige mennesker, som hver må tage ansvaret for deres eget liv, er den medafhængige blevet et frit menneske.

Medafhængighed forudsætter en usund symbi­ose, som altid har rod i barndommen og derfor dybest set ikke har noget med den afhængige at gøre.

Den usunde symbiose bevirker et behov for at kontrollere den afhængige, så den medafhæn­gige ikke bliver lige så hjælpeløs og tynget af skyld, som i barndommen.

Hvis kontrollen mislykkes, regredierer den medafhængige imidlertid til barndommens skyldfølelse, hjælpeløshed og fortvivlelse.

Nogle bliver vrede, fordi den afhængige har (gen)skabt denne fortvivlede situation, som den medafhængige kunne være så dejligt fri for, hvis den afhængige levede op til den medaf­hængiges forventninger.

Psykologisk afhængighed

Den afhængige kan være afhængig af så for­skellige ting som narko, alkohol, arbejde (ar­bejdsnarkoman), ædelyst med ledsagende fed­me eller omvendt affedning (anoreksi) uden eller med opkastninger (bulimi). Eller være psykologisk afhængig af samlever eller børn, som så bliver deres "stof". Sidstnævnte psyko­logiske afhængighed bevirker, at den afhængi­ge på skrømt søger "hjælp" fra andre ved at for­tælle og dramatisere historien om det forfærde­lige liv med den hensynsløse og egoistiske samlever eller de besværlige børn.

Pointen er imidlertid, at den psykologisk af­hængige er tilfreds med bare at blive centrum for en, der lytter, medrives og forfærdes, og til­fredsstillelsen ligger i, at der er en, der godta­ger offerrollen uden at gennemskue, at den psy­kologisk afhængige slet ikke ønsker nogen for­andring! Som jeg har hørt det formuleret – "hun ønsker ingen forandring – heller ikke til det bedre".

Barndommens smerte

Den medafhængige er lige så afhængig af sit "stof", som den afhængige er af sit. Når kon­trollen ikke lykkes efter forsøg på forsøg, kan den medafhængige på grund af kronisk stress, som ligner barndommens kroniske stress, glide ind i angst- og depressive tilstande. Det samme kan den psykologisk afhængige, hvis vedkom­mende mirakuløst frigør sig fra sit "stof".

Begge parter forsøger at bruge den anden til at holde barndommens smerte på afstand. Man kan derfor sige, at medafhængig og afhængig er to alen af samme stykke, og at de med lige stor energi vedligeholder det gensidige misbrug af hinanden, indtil en af dem stopper dette de­struktive spil, som på så ulykkelig vis forhin­drer dem begge i at modnes til selvstændighed og uafhængighed.

Eget ansvar

Helbredelsen ligger i, at den medafhængige først erkender sin egen afhængighed og indser, at den dybest set ikke har det mindste med den afhængige at gøre. Derved erkendes, at medaf­hængigheden udelukkende er den medafhængi­ges eget ansvar. 

Derefter kommer det svære, at give slip på øn­sket om kontrol, fordi det alligevel aldrig kan lade sig gøre at få kontrol med og over en af­hængig. Det må den medafhængige gøre i små portioner ved at analysere, i hvilke situationer det er, den medafhængige "tænder", d.v.s. får skyldfølelse over for den afhængige, og så gradvist lære at sige fra i dem eller helt undgå disse situationer.

Det endeligt afgørende er at erkende, at med­afhængighed ikke har det mindste med kærlig­hed eller ansvarsfølelse at gøre, hvad den med­afhængige ofte bilder sig ind, at det har, og at den skyldfølelse, som så let antænder og smer­ter, er helt ude af proportioner med virkelighe­dens skyld overfor den afhængige.

Først den dag den medafhængige erkender, at han/hun selv og den afhængige er to selvstæn­dige mennesker, som hver især må tage ansva­ret for sit eget liv, er den medafhængige blevet et frit menneske.

Bent Claësson er psykiater og psyko­terapeut MPF

Jeg har både dag- og aftenkonsultation, ingen registrering, og du kan komme anonymt. Har du spørgsmål til mig, eller vil du bestille tid til en konsultation, så ring på mit direkte nummer 2325 8657 eller mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it