INGEN VENTETID.
Kontakt mig uforpligtende - gerne nu.
Tlf.: 23 25 86 57 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Søg afklaring, bliv lettet og glad - jo før jo bedre.


 

Særligt sensitive mennesker - HSP - et positivet karaktertræk

Jeg er en HSP'er

Første gang jeg læste om begrebet "særligt sensitive mennesker" - også kaldet HSP, Højt Sensitiv Person - blev jeg meget rørt, og jeg fik en utrolig overvældende fornemmelse af at genkende mig selv. Det skabte ro indeni. Mange brikker faldt på plads, både fra min opvækst, mit liv nu og i mit arbejde blandt andre mennesker i det hele taget. Det var som om, jeg endelig så mig selv som dén, jeg ER. Samtidig har jeg fået en ny og dybere forståelse for andre mennesker - herunder i særdeleshed for mine klienter.

 

Er du også et særligt sensitivt menneske - en HSP'er?

HSP Test her.

I følge den amerikanske psykolog og forfatter Elaine Aron er 15-20 % af alle mennesker særligt sensitive. Det vil sige, at ca. én ud af fem danskere er født med en høj grad af sensitivitet. Det betyder ikke, at de 80 % ikke er eller kan være sensitive, empatiske, indfølende mennesker. Slet ikke. Det betyder bare, at de 20 % er sensitive i en særlig grad.

 

Lettende, berigende og livsbekræftende

Det kan være en stor lettelse og berigelse at opdage, at man er særligt sensitiv. Det kan give en fornemmelse af, at alt falder på plads inde i én, og det kan give styrke, frihed og mod til at være glad for dén, man naturligt er, og få sit potentiale i spil på en ny og livsbekræftende måde. Når jeg fortæller mine klinter om de særlige træk ved særligt sensitive mennesker - HSP - kan jeg se, at mange genkender sig selv. De er slet ikke i tvivl – øjnene lyser af genkendelse og glæde, og øjnene bliver ofte våde. Personerne fortæller spontant om oplevelsen af, for første gang, at blive set og mødt som dén, de er dybt inde - et meget indfølende og fornemmende menneske. Det er hver eneste gang meget rørende for mig at opleve.

 

Hvad er et særligt sensitivt menneske - HSP?
 

Nervesystemet er mere fintfølende

At være et særligt sensitivt menneske - HSP - vil sige, at ens nervesystem - og det er vi altså født med, så det kan du ikke gøre for - er mere fintfølende. Indtryk bliver derfor bearbejdet dybere og opleves således væsentligt stærkere end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad. Man optager og bearbejder påvirkninger i højere grad end andre, og oplevelserne går dybere ind under huden. Som særligt sensitiv registrerer man de finere nuancer i andre menneskers sindstilstand, og man fornemmer hurtigt, hvordan andre har det. Man er derfor meget påvirket over for følelser og stemninger. Det kan give fornemmelsen af at se og opleve noget, som ingen anden i rummet ser eller fornemmer.

 

En HSP'er kan ofte opleve sig selvusikker og forkert

De almindeligt sensitive mennesker, de ca. 80%, er oftest flest og ser ikke de samme nuancer. Derfor kan man fejlagtigt komme til at tro, at man opfatter verden forkert, og man kan føle sig forkert og anderledes. Forkerthedsfølelsen kan have fulgt én, siden man var barn. Denne indre fejlagtige opfattelse kommer til at stå i vejen for dannelsen af éns stabile selvværd og selvtillid. Hjørnestenene i éns personlige fundament forbliver ustabile op i voksenalderen, og tendensen til selvusikkerhed og til at søge bekræftelse fra andre udvikles derfor tidligt.

 

Særligt sensitive mennesker - HSP - har brug for at kunne beskytte sig

Særligt sensitive mennesker bliver hurtigere overvældet, når de er i et stærkt stimulerende miljø. F.eks kan mange informationer, smags-, lyd- og synsindtryk udmatte deres nervesystem. De er ikke så robuste, og de er i højere grad udsatte for at blive stressede, deprimerede eller udbrændte, hvis de ikke forstår eller accepterer deres særlige behov for at beskytte sig mod den nærværende mulighed for overstimulering.  Det er individuelt, hvad der kan virke overstimulerende. Og det kan være fristende udelukkende at kikke på påvirkningerne fra omgivelserne for at afklare, hvad man skal undgå og beskytte sig mod. Men det er ikke nok udelukkende at kikke uden for sig selv.

 

Særligt sensitive mennesker - HSP - kan bidrage til sin egen overstimulering

Det er meget almindeligt at tilpasse sig andre mennesker. Mange særligt sensitive mennesker - HSP - har udviklet overbevisninger, reaktionsmønstre, tanker og følelser i et forsøg på at overkomme det samme som andre eller for at undgå at føle sig uønsket, forkert og anderledes. Dette skaber et indre, overstimulerende pres. Hvis man ikke har opdaget eller accepteret sin særlige sensitivitet og sine særlige behov for forholdsregler mod pres både udefra og indefra, kommer man selv til at bidrage til sin overstimulering. Det medfører mindre robusthed og mindre tolerance over for sig selv og omgivelserne.

 

Særligt sensitive mennesker - HSP - er hjertemennesker

Det er forkert at opfatte særligt sensitive mennesker - HSP - som svage, overfølsomme eller spirituelle mennesker uden jordforbindelse. Der hører nemlig mange særdeles positive karaktertræk med til at være et særligt sensitivt menneske - HSP.
Man siger, at særligt sensitive mennesker - HSP - er hjertemennesker. De er ofte meget intuitive, fintfølende, eftertænksomme og kreative. De er gode til at samarbejde og skabe harmoniske stemninger. Netop fordi særligt sensitive mennesker - HSP - optager påvirkninger i højere grad end mange andre, kan de være meget indfølende og have stor empati og indlevelsesevne over for andre mennesker. De gennemskuer, når andre siger ét og mener noget andet. Derfor kan det være både vigtigt og naturligt for særligt sensitive selv at være autentiske i en ærlig overensstemmelse mellem dét, man tænker, siger og gør.

 

Høj sensitivitet - et positivt karaktertræk

Når særligt sensitive mennesker har forstået og accepteret deres særlige væsen, har de en overgennemsnitlig evne til at koncentrere sig og fordybe sig. De har en stærk vilje til at gennemføre dét, de brænder for.
Netop fordi oplevelsen af virkeligheden går dybere ind under huden på de særligt sensitive, optager de også det positive i højere grad og kan have store oplevelser  i fællesskaber, naturen og kunsten, som kan nære dem i lang tid. Der er mange særligt sensitive mennesker - HSP - blandt forfattere, kunstnere, journalister, præster, terapeuter, behandlere, social- og sundhedsmedarbejdere og spirituelt interesserede mennesker.

 

Stress og udbrændthed

Men men ....... på baggrund af ovenstående har særligt sensitive mennesker - HSP - stor mulighed for at blive pressede, ramt af stress og brænde ud. Deres indre ordentlighed og en ofte høj retfærdighedssans tvinger dem. Hvis de glemmer at tage afsæt i egne værdier, behov og grænser, kommer de til at gøre mere, end de kan, både fysisk og psykisk. Det særligt sensitive menneske - HSP - kan tidligt i livet ubevidst begynde at tilpasse sig de 80%, og begynder nu ubevidst at gå imod sin natur. Man kommer nu selv til at skabe et voldsomt og urimeligt pres. Det kan blive fatalt og nedbrydende med mange forkerthedsfølelser.

 

Selvforståelse og psykoterapi

Det handler i første omgang om at opdage, at man er et særligt sensitivt menneske - HSP - samt at erkende og acceptere sin personlige måde at være sensitiv på. Man skal skabe en god forståelse for sin sensitivitet, f. eks. gennem psykoterapi, lære sig selv og sine reaktionsmønstre bedre at kende og lære at vælge til og vælge fra i forhold til, hvad man har brug for ud fra sit særligt sensitive nervesystem. Det handler således om at forstå, respektere og samarbejde med sit nervesystem. HUSK: man har ingen skyld i, at éns nervesystem er skabt, som det nu engang er. Vi er forskellige som mennesker.

 

Det særligt sensitive menneske - HSP - og parterapi

Der kan opstå vanskeligheder med at forstå sig selv og hinandens behov, lyst og begrænsninger i et parforhold, hvor den ene part, er et særligt sensitivt menneske - HSP - medens den anden absolut ikke er det. Gamle opvækstmønstre kan videreføres i parforholdet, og det bliver over tid uholdbart for parforholdets stabilitet. Man glider fra hinanden, uden det nødvendigvis er dét, nogen ønsker. I denne situation er parterapi hos en erfaren og veluddannet psykoterapeut (MPF), som også er særligt sensitiv, meget forløsende.

 

Genkender du noget så kontakt mig endelig

Hvis du genkender karaktertrækket hos dig selv eller hos andre, f.eks. en pårørende – Ring 23 25 86 57 eller mail til mig på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  Det er meget godt og givende at tale med én, som selv kender til ovenstående, uden at skulle "passe på". Jeg vil meget gerne høre fra dig.

Læs mere på www.HSP-foreningen.dk  hvor du også kan blive medlem.

HSP-foreningen har en behandlerliste over bla. psykoterapeuter, psykologer m.m., som selv er et særligt sensitivt menneske - HSP. 

 

Digt jeg er glad for 

Som hjertet pulserer i kroppen,
pulserer viljen i jegets midte.
En sund vilje er en livets kilde.
Fra den pibler livslysten frem!
Lyst til skabende arbejde,
til kundskab og leg.
(Margareta Melin)

 


TNJ Psykoterapi & Parterapi
- 25 års erfaring - 8 års uddannelse
- medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF)

Det er nemt at finde frem til mit lyse lokale på Haderslevvej 51 Christiansfeld. Det er ca. 15 km. syd for Kolding og 12 km. nord for Haderslev. Der er 10 min. til busholdeplads og hver time er der busforbindelse mod syd til Haderslev, Åbenrå og Sønderborg, med tilslutningsforbindelse til bla. Tønder, Ribe, Jels og Gram. Mod nord til Kolding, Fredericia, Vejle, Horsens med tilslutningsforbindelse til bla. Vamdrup, Lunderskov, Egtved, Billund, Grindsted, Give, Tarm og Varde. Ja, til Vestjylland, Østjylland, og østpå mod Middelfart, Odense og hele Fyn. Der er ca. 3 km. til motorvejen med direkte forbindelse til Haderslev, Kolding, Fredericia, Vejle, Middelfart, Åbenrå, Vojens, Vejen, Brørup, Holsted og Esbjerg. Ja, til hele Sydjylland, Sønderjylland og den nye Region Syddanmark. 


TNJ Psykoterapi & Parterapi, Haderslevvej 51, 6070 Christiansfeld.
Konsultation efter aftale, anonymitet, spørgsmål eller tidsbestilling.
Ring direkte nr. 23 25 86 57 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Thorkild N. Jørgensen

Thorkild N. Jørgensen

25 års erfaring som psykoterapeut og parterapeut

Konsultation efter aftale

Ingen tlf. tid
ring eller mail nu
+45 23 25 86 57
tnj@livifokus.dk
Kontaktformular